OPSTANDELSE

 

Hvad er opstandelse?

At opstå igen

- at få ny begyndelse

- en ny-skabelse?

Begreber der er en del af flere religioner og også centralt i den kristne.

 

Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, har sagt det på den her måde

Hver eneste dag er en opstandelsesdag.

Opstandelsen er frihed, den er livet, der regerer over døden.

Den er en overvindelse af det mørke, man kan blive fanget i og som man kan fange sig selv i.

Det skal alle synge, male, skrive om.

Vi kan slet ikke få nok på bordet, og vi har brug for kunstens og litteraturens sprog til det.

 

Og det er lige netop dét, der er essensen i den udstilling, vi står midt i, hvor Anne Juul Christophersen har skabt et kunstnerisk opstandelsesunivers, bygget op omkring tro, håb og kærlighed.

Men så nemt er det alligevel ikke.

Vi står midt i et billedunivers med mange fortolkningslag og med mange tråde ud i nutid og fremtid, – men også tilbage i tradition og historie.

Nogle af disse tråde får I nu her, – mens de fleste (heldigvis) er op til jer selv at udforske ved at se udstillingen.

 

-Vi er i et eventyrunivers.
Glansbilledskønt, poetisk med den smukke lille pige, - et yndigt barn, alfeagtig med glorie. Hvid, og uskyldig åben og tillidsfuld - og alle dyrene – også de farlige og truende – og den store bjørn er med hele vejen.

- Vi er i et bibelsk univers. Paulus’ ord fra Korintherbrevet om ”Tro, Håb og Kærlighed - men størst af alt er kærligheden” (som vi især hører til vielser), er med fordi de fleste af værkerne har disse ord som en titel.

- Vi er i et superrealistisk univers, med fuldstændig nøjagtig gengivelse af barnet, dyrene, maden osv. vi kan næsten tælle fjerene, hårene, rynkerne, folderne i alterdugen osv.

- Vi er også i et magisk – næsten overnaturligt univers, hvor lyset sprænger mørket, og viser sig som en overnaturlig kraft fra alle sider, både forfra og bagfra – som lyseksplosioner, lygter, lyskæder og glorier.

- Vi er i barndommens univers. – Det uskyldige, naive barn, som også har været i centrum i malerkunsten især i romantikken og som kommer til syne her og i de her år igen er kommet i fokus i litteraturen og i malerkunsten.

- Vi er i naturens univers. – Naturen opfattet som en guddommelig kraft, som i romantikken– og vi ser ind i naturens uendelighed.

 

Udstillingen samler alle disse tråde – og mange flere – i en kunstnerisk fortælling.

Fra Gnisten: Begyndelsen (og slutningen) lyset, der gennembryder mørket – og de stærke kræfter, der truer.

Over kærligheden – håbet – troen…

(- Den omvendte rækkefølge i forhold til Paulus´ begreber. – Hvad mon det betyder?)

 

En skabelses-cyklus, en opstandelses-cyklus og så naturens-cyklus.

 

Centralt står ”I Skoven Skulle Være Gilde” (en gammel folkevise, vi alle kender), som samler hele denne fortælling.

- Det er en parafrase over Den sidste nadver, som vi kender fra Leonardo da Vinci, – men også pigen, der står op på bordet - som i opstandelsesbilleder, hvor Jesus står op af graven.

Her har vi alle disse elementer

- den magiske realisme

- naturens evige kredsløb

- mørket og lyset

- det eventyrlige

- brødet, der brydes

- der skåles med vinen

- og pigen træder op på bordet. Hun står frem og byder os med ind. Vi er også budt med til den fantastiske fest.

 

Fra maleriet springer skulpturerne ud.

Det todimensionale bliver tredimensionalt og tråden bliver til en gylden snor.

 

Det er et særdeles spændende univers, Anne, du har skabt til os her på Museet Holmen.

Det har en magi og en tiltrækningskraft, som åbner for mange fortolkninger – ikke mindst det, som jeg startede med at citere fra biskop, Peter Skov-Jakobsen:

Hver eneste dag er en opstandelsesdag.

Vi har brug for kunstens sprog til at vise os det.

Så tak for denne fine udstilling.

Tak, Anne, for et spændende samarbejde – som startede allerede for halvandet år siden.

Det er noget helt særligt, når der skabes en udstilling netop til dette sted.

 

- Kirsten Moesgaard, Løgumkloster, 9. april 2022