Den Store Samling
Det sker én gang om året
Den Store Samling
Jeg jubler over at have oplevet blot en flig af det
Storslået - er det eneste ord, der kommer tæt på
I timerne op mod dagens gry samles de
Fra nær og fjern
Flyver de ind
Tyst i mørket
Og lander på det forudbestemte sted i marsken
I tusindvis
Kun vingeslagene kan høres,
hvis man skulle være vågen på det tidspunkt
Ingen mennesker er inviteret
Den Store Samling er i gang
Hvad der siges og aftales er ikke til at vide med sikkerhed
Man forestiller sig at
de bedste flyveruter bliver diskuteret
de bedste hvilepladser bliver foreslået
flyveformationer vendes
V´et er stadig det mest populære
Og selvfølgelig bliver der hilst på
- gamle venner og familiemedlemmer
Som høstmånen bevæger sig over himlen
og solen farver himlen rød i øst
stiger deres stemmer
Der grines og snakkes om løst og fast
Klokken 8.00 – senest - letter de alle
Himlen fyldes at utallige vingeslag
og ønsker om en god tur og på gensyn
Det er den del, jeg har fået lov til at opleve
Jeg vinker til dem alle i himlen
og også jeg - ønsker god tur
Og på gensyn.
- Fra digtsamlingen Transformation 2020